Gaver til barnedåben
Den ikoniske abe fra 1951, som er designet af Kaj Boyesen, er blot én af de mange skønne træfigurer, som Kay Boyesen nåede at designe i sin levetid. Andre kendte træfigurer er aben og sangfuglene. Men især aben er populær hos små børn – og voksne – for når man først én gang har haft sådan en charmerende træabe, så glemmer man den aldrig igen. Aben er derfor en oplagt gave at give i forbindelse med en barnedåb. Den vil helt sikkert falde i god jord, og barnet vil komme til at elske den. Aben og de andre træfigurer finder man i forskellige webshops online, der sælger gaver og designhåndværk. Du kan f.eks. sammenligne priser og se, om du kan få den lidt billigere, men kvalitet koster jo altid noget, og det er en langtidsholdbar gave, som barnet kan få glæde af i mange år.
Festligt og unikt bordflag
En anden festlig dåbsgave er et bordflag fra det danske designmærke Memozz, som er stilfuldt og smukt og personligt. Bordflaget har et håndsyet flag, og bunden er håndpoleret. Det er muligt at få graveret barnets navn, dåbsdato eller billede ind i bordflagets fod. Bordflaget bliver dermed et unikt og kært og personligt minde fra barnedåben. Men man kan også gøre det til en tradition at tage bordflaget frem, når barnet har fødselsdag eller ved særlige lejligheder som konfirmation eller studentergilde, og på den måde får bordflaget betydning gennem mange år af barnets liv.
Ergonomisk babybestik
En tredje dåbsgave, som ofte vælges til de kære små, er babybestik. For når de først er døbt, går der jo ikke ret lang tid, før de skal til at lære at spise med ske og senere med gaffel og kniv. Nordahl Andersen babybestik er ergonomisk designet, hvilket gør det nemt for babyen at lære at holde på bestikket og styre maden ind i munden og ikke ned på gulvet. Derudover er babybestikket smukt og sjovt at kigge på, fordi det har forskellige søde motiver. Det er desuden muligt at få lavet en gratis lasergravering på bagsiden af bestikket, således at det bliver et varigt minde.
Stort udvalg af gaver i webshops
De fleste forældre bliver glade og taknemmelige på deres børns vegne, når de modtager fine gaver som disse, og børnene vil også i takt med, at de vokser, sætte pris på gaver, som både er personlige og af god kvalitet. Prisniveauet varierer alt efter, hvilken slags gave du vælger, og det er op til dig at beslutte. Du kan nemt bestille gaver online i én af de mange gavebutikker, som findes, og fordelen ved at handle i en webshop frem for en fysisk butik er, at der er åbent døgnet rundt, og at du får varerne leveret. Du kan også altid få hjælp i kundeservice via chat, e-mail eller telefon, hvis du har spørgsmål til nogle af gaveartiklerne. Nogle gange får du dem endda pakket ind i flot gavepapir, hvis du beder om det. Og så er det jo nemt at medbringe gaven til barnedåben.